Rødbede smoothie
Beskrivelse
Til 2 personer
Rødbede er sprængfyldt med god energi, højt fiberindhold, mange vitaminer og mineraler samt jern i letoptagelig form. Denne smoothie fungerer derfor godt som morgenmad – og så er den hurtig at lave og kan drikkes på farten.
Du skal bruge
Smoothie:
80 gram frossen rødbede
60 gram frossen spinat
1 banan (ca. 100 gram)
15 gram hampeproteinpulver
1 tsk. kokosolie
1 spsk. lucumapulver
10 gram frisk ingefær
Saft fra 1/2 citron
3 dl vand
Så let er det
Smoothie:
Skræl bananen og bræk den i mindre stykker. Put stykkerne i blenderen.
Rens ingefær og del i grove stykker. Put stykkerne i blenderen.
Afmål de forskellige ingredienser – direkte i blenderen.
Blend din smoothie i et par minutter. Tiden afhænger af hvilken blender du har.
Juster tykkelsen med vand.
Servering:
Hæld smoothien op i 2 glas med låg. Kan nydes med det samme eller tages med på farten.
Køkkentip:
Prøv at skifte spinaten ud med (frossen) grønkål.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.