Jeg hedder Monica, er 36 år og madglad. Det er min store passion at lave mad. Jeg ELSKER at stå i køkkenet og eksperimentere med forskellige råvarer og prøve nye ting.
Al min mad er uden gluten og mælkeprodukter, da jeg ikke tåler disse fødevarer. Jeg er hverken fanatisk eller på kur. Til gengæld tror jeg på, at mad påvirker os – både fysisk og mentalt.

Siden maj 2009 har jeg lavet allergivenlig mad og i august 2010 grundlagde jeg mit firma FORMdigselv. Jeg sælger hverken fikse løsninger eller bestemte leveregler. Til gengæld handler det om mad, god mad uden tilsætningsstoffer, god mad lavet fra bunden af rene naturlige råvarer.

#IngenKurBareMad
#FormDigSelv

FORMdigselv kommer af min overbevisning om, at vi kan forme os selv på alle planer. Både via kost og træning, men også mentalt. Det er vigtigt, at se på helheden, for krop og sind hænger sammen.

Gennem tiden har jeg taget forskellige uddannelser for at få værktøjer til at forstå processerne bag min egen udvikling – hvad min krop og mit sind går igennem. Jeg har testet og tester stadig mange forskellige ting af på mig selv. Dette fordi jeg tror på, at vi er alle unikke og kan ikke bare puttes i en samlet bås. Hvad der virker for dig, behøver nødvendigvis ikke at virke for mig.

2010 Kost & Sundhedscoach – v/Proacademy
2010 – 2012 NLP Coach & Terapeut – v/Hans Polonius, Roskilde
2011 – 2013 Sundhedsrevolutionær & Rådgiver – v/Umahro Cadogan

©2020 FORM dig selv - Ingen kur, bare mad

Log in with your credentials

Forgot your details?